onsdag den 21. november 2012

Essence

Dette er mit yndlingsdesign med Konad til helt korte negle. Prøv eventuelt at lave din egen farvekombination.

Step by step
1. Læg en blå grundfarve  (Essence - Twins 07 Chuck)

2. Stempel de hvide blomster fra prægeplade nummer M1 fra Konad på  (Konad speciallak - White)

 3. Placér en turkis prik i midten af hver blomst med en tandstik eller en dotting tool  (HOT - Mint Candy) Slut designet af med en top coat  (Konad)

søndag den 18. november 2012

Water Marble

Jeg har for tredje gang kastet mig ud i water marble (vandmarmorering). Der skal lidt øvelse til, før det fungerer for en! Her er mine bedste tips - jeg håber I kan bruge dem :)

Step by step
1. Læg en hvid grundfarve  (Tiger - nummer 58)

2. Hæld kogt vand ved stuetemperatur i en skål med en lille diameter, cirka 5 cm.

3. Dæk huden omkring neglene af med tape.

4. Dryp på skrift forskellige lakker ned midt på vandets overflade - jeg brugte tre lakker. Når dråben rammer vandets overflade, skal dråben bredes ud til en større cirkel. Når den har bredt sig ud, dryppes en ny farve i midten af cirklen. Dette gøres cirka 3-4 gange med hver farve. Dråben må ikke falde for langt og lakken må ikke være for tyk, da dråben så vil falde til bunds   (La femme beauty - hvid m./glimmer, lyseblå m./glimmer & mørkeblå m./glimmer)

5. Tegn et mønster i lakken på vandets overflade med en dotting tool, en tandstik eller en anden spids genstand. Vær opmærksom på at lakken i det yderste af cirklen kan være størknet. I dette tilfælde går du bare længere ind i midten og tegner.

6. Når du er tilfreds med mønsteret, dyppes en enkelt negl vandret ned i mønsteret. Mens fingeren er nede i vandet, fjernes den resterende lak fra vandets overflade med en vatpind, hvorefter neglen tages op igen.

7. Rens vandoverfladen med en vatpind. Hvis der ligger mange små stykker lak på overfladen, kan du dryppe en dråbe lak i vandet, lade det spredet sig og herefter rense overfladen. Når overfladen er renset skal du gøre det samme ved de resterende ni negle.

8. Fjern tapet og rens neglelakken på huden af med en vatpind.

9. Læg en top coat  (Konad)

torsdag den 15. november 2012

Leopard

Man kan lave leopardnegle på mange måder. Har jeg jeg valgt den måde jeg synes er nemmest, nemlig stamping nail art.

Step by step
1. Lakér dine negle med en lys nude lak  (Hendes & Mauritz - Dazzling Nude)

2. Stempel leopardmønsteret på fra prægeplade nummer M57 fra Konad  (Konad speciallak - Black Pearl). Læg en top coat  (Konad)

søndag den 11. november 2012

Nabiha

Jeg så dette design for længe siden på sangeren Nabiha i Go'morgen Danmark, og tænkte at jeg ville gøre kunsten efter en dag. Det har jeg så gjort nu, dog i andre farver (Nabiha havde disse negle i sort og hvid).

Step by step
1. Lakér dine pege- og langefingerneglen med en sølvfarvet lak  (Depend - nummer 35)
2. Læg en klar lak med sølvglimmer i over den sølvfarvede lak  (Ukendt mærke)
3. Læg en pink farve på de resterende negle  (b.young - nummer 82)
4. På den anden hånd skal farverne være omvendt.
5. Slut af med en top coat  (Konad)

tirsdag den 6. november 2012

Square

Dette design er til jer, som ikke ejer så mange negleredskaber endnu. Du skal blot bruge en sølvfarvet neglelak, en sort lak samt ganske almindeligt tape.

Step by step
1. Lakér dine negle med en sort grundfarve  (Tiger - nummer 57)

2. Når den sorte lak er helt tør, skal du lave en skabelon af fire stykker tape. Placér et stykke tape på skrå i hvert "hjørne" af neglen, som vist på billedet. Sørg for at tapet er sat ordentligt dast, så lakken ikke løber ind under.

3. Mal nu over skabelonen med den sølvfarvede lak. Det er bedste at starte med at sætte penslen på tapet og male ind mod den naturlige negl, da det hindrer at lakken males ind under tapet. Dette gøres fra hvert "hjørne" af neglen  (Pieces - The 47th Element)

4. Fjern skabelonen af tape fra neglen, før lakken tørrer. Dette skal gøres forsigtigt, så man ikke ødelægger det firkantede mønster.

5. Slut af med en top coat, og evt. en sølvfarvet glimmer på den sølvfarvede firkant  (Konad)

mandag den 5. november 2012

fredag den 2. november 2012

Bridal Nail Art

Med 3D nail art kan man let få et ekstraordinært design. Jeg har her leget med 3D mold for første gang, og det kommer jeg helt sikkert til igen! Jeg har holdt designet i sølv og hvidt, for at det ikke blev alt for voldsomt.

Step by step
 1. Start med at forberede neglene - se hvordan under fanen Gele basis guide.

2. Påfør tipperne, klip og fil dem i facon - få yderligere information i punkt 6-14 under "gelenegle med hvide tipper" under fanen Gele basis guide.

3. Læg en primer på det naturlige stykke negl og lad den tørre/hærde. Læg herefter et tyndt lag gele på hele neglen. Se nedenstående punkt før du lader geleen hærde.

4. Dyp tipperne med vådt gele i magic mirror flakes, og lad neglene hærde under UV-lys i 2 minutter (Nail for you).

3. Påfør endnu et lag gele på hele neglen. Da jeg lagde dette lag, faldt noget af glimmeret af. Lad neglene hærde i UV-lys i 2 minutter. Fortsæt med at lægge mere gele og lade det hærde til du er tilfreds med tykkelsen. Efter sidste hærdning tørres neglene af med gel wipe.

4. Nu skal der laves roser. Jeg har brugt 3D mold forme fra Nail for you samt hvidt gele. Fyld formene og lad roserne hærde i to minutter i UV-lys. Sæt roserne, perlerne og rhinstenene fast med neglelim. Slut af med en top coat.